Anton Pedersen skrev:Er tiltrukket ved Frøudsæd først i det 19. årh. af Råd-mand Jean Charles Nelis i Malines i Belgien. Grev Coloma var virksom for dens Udbredelse, deraf dens Synonym: Coloma d’hiver. Til England kom Sorten i 1818, og i 1823 kom den til U. S. A., hvor den nu er Hovedsorten blandt Vinterpærer. Til Sverige kom den omkring 1850. Her til Landet er den sikkert indført af Haveselskabet, på hvis Liste fra 1840 der er opført en Colomas Vinter. I 1861 blev den beskrevet og stærkt anbefalet af Haveselskabets meget frugtavlsinteresserede og initiativrige Gartner, J. A. Bentzien. I »Den danske Frugthave« beskrives den i 1870 af D. Eltzholtz under Navnet Vinter Nelis, og det anføres, at danske Frugtelskere sætter stor Pris på den. Bredsted kalder den Nélis’s Vinterpære og siger bl. a., at den ikke fylder meget i Skæppen. På Udstillingen i København i 1875 var der 31 Prøver af Nelis d’hiver, som desuden også var fremlagt under andre Navne. I 1875 anbefalede Det jydske Haveselskab den til Espaliering. I 1914 anbefaledes den ligeledes som Espaliersort. Ved Frugtsortsundersøgelsen gjorde den sig ikke gældende. Nogen stor Udbredelse har Sorten aldrig fået. I 1920 var den i Planteskolerne Nr. 29 efter Antal Pæretræer under Tiltrækning. I 1937 var den Nr. 19 med 1260 Træer, deraf de fleste på Dværgrod.
Mit træ fylder heller ikke meget i skæppen – men det gror fint og pærerne vil komme. Frugten beskrives som saftig og aromatisk uden stendannelse. Plukkes i Oktober og kan lagres til Januar
Vinterpærer er svære at dyrke i Danmark og det lykkes langt fra hver år at få gode frugter på dem. Det skal forsøges alligevel